Her kan du læse mere om Hundstrup | ||
Egebjerg Lokalhistoriske Forening-Arkiv dækker området i den tidligere Egebjerg Kommune, som bestod af sognene: Stenstrup, Lunde, Kirkeby, Ulbølle, Hundstrup, Ollerup, Vester Skerninge og Øster Skerninge. Området indgår nu i Svendborg Kommune. Forening og Arkiv har haft lokaler på 1. sal i den gamle stationsbygning i Vester Skerninge siden starten af 1978. Bygningen blev opført i 1916 samtidig med banen mellem Fåborg og Svendborg blev anlagt. Banen blev nedlagt i 1954, men bygningen fungerede herefter som posthus indtil 1994, hvor kommunen overtog og indrettede stueetagen til børneinstitutionen “Mariehønen”.
|
||